Kurser
Indblik & udtryk
Ambitioner, selvindsigt og kreativ virksomhedsudvikling
Workshop forløb for selvstændige kvinder.
I samvær med andre stærke kvinder guider psykoterapeut Jane Lee og designer Susanne Eiler dig gennem 4 workshop over 13 uger, hvor du får set på din virksomhed og dig selv med nye øjne.
Susanne arbejder som designer med at udvikle idéer og give dem form og udtryk. Hun vil introducere dig for designprocessens faser og en stribe redskaber fra designerens værkstøjskasse, som du får mulighed for at prøve af professionelt og privat.
Jane arbejder som psykoterapeut med at skabe indblik og vil i forløbet stille opgaver, der sætter dig i gang med refleksioner over, det du ikke når i en travl hverdag. Du vil undervejs få rettet opmærksomheden mod egne værdier og behov, og hvordan du leder i overensstemmelse med den du er.
Hver workshop byder på et treat, der pirrer sanserne og understøtter dagens proces og det du skal arbejde med.
Når du går ud ad døren har du en drejebog i hånden, der hjælper dig til at fastholde dine idéer og din måde at lede og drive virksomhed på.
Dato: 2021
Mandag den 25. januar
Tirsdag den 23. februar
Onsdag den 24. marts
torsdag den 22. april
Alle dage fra kl 9 -13
Nærmere program følger
Intro pris 8900,-