Konflikthåndtering / mediation
Konflikter kan opstå i alle situationer hvor mennesker er i kontakt med hinanden
Uoverensstemmelser, stridigheder og konflikter findes på alle arbejdspladser. Hvis ikke de bliver tacklet konstruktivt, kan de volde stor skade, der udmønter sig i stress, ineffektivitet, dårligt arbejdsmiljø og tab af arbejdsglæde.
Jeg hjælper jer med at tackle og forebygge konflikter - og giver jer redskaber og viden til at bruge konflikterne til at styrke samarbejdet og fremme forståelsen for hinandens forskelligheder.
På den måde kommer I til at se hinanden som kreative medspillere frem for kollegaer der truer enten positioner eller skyder ideer ned.
Hvordan gør vi?
Jeg kommer oftest ud på arbejdspladsen, hvor de implicerede samles og vi går i gang med at se på problematikken.
Der laves ofte en aftale om at vi samler op nogle uger efter.
Jeg husker ofte os alle sammen på, at ingen bliver verdensmester på få dage, men at vi alle skal gøre vores bedste.
Hvor der er vilje er der vej! Og det er de svære ting vi lærer noget af. Både om os selv og andre.
Ring for en fortrolig snak om hvad der er jeres problem og lad os finde en løsning sammen.