Mon du er autentisk?

En leder med respekt for sig selv er autentisk.

For vi skal lede med hele os. Og være funderet i vores værdier.

Det kan bare være temmelig svært ind i mellem. For hvornår ved man, at man er autentisk?

Autentisk bliver ofte sammenlignet med ægte. Kan vi alle svare på, med bind for øjnene, hvornår og hvordan vi er vores autentiske selv?

Autentisk kommer af det græske authentia. Det betyder pålidelighed eller tilforladelighed.

Så vi skal altså forsøge os med at være pålidelige i vores ægthed?

Vi skal som ledere fremstå troværdige, nærværende, autentisk, klar og sikre. Og så skal vi jo først og fremmest være os selv.

Noget af en mundfuld.

Særligt det med det troværdige, når man ind i mellem skal formidle budskaber, som man ikke kunne være mere uenig i.

Det autentiske må være, når vi viser hvem vi er og hvad vi synes.

Budskaber skal formidles. Og vi skal bakke op om beslutninger. Men vi kan ikke lade som om, eller næsten lyve. For sagen er at det bliver opdaget.

Lader du dig selv narre?

Det gør dine ansatte heller ikke. De kan godt mærke din uenighed. De fornemmer også tvivl.

Det er her det autentiske kan få sin plads. At sige, ”Ja, det er sørme noget af en beslutning de der har taget – vi må alle se hvordan vi får det bedste ud af den…” Det vil dine ansatte tro på. Der vil de kunne mærke dig. Og det skaber tillid.

Autenticitet er altså ikke noget der ligger i os som en indre kerne. Det er ikke en del af vores grundsubstans. Det er noget vi skal vælge at gøre. Og hvad kan det være? Filosoffen S. Kierkegaard ville sige vi skulle vælge os selv.

Og det er måske netop her udfordringen for alvor ligger.

At turde vælge os selv. Være os selv. Også i vores ledelse.